Er det FOR vigtigt for din partner om du taber dig

Er det FOR vigtigt for din partner om du taber dig

Men er støtte ikke altid godt? 

Ikke altid, nogle gange kan det blive så vigtigt for et andet menneske, at DU taber dig, at deres ønske saboterer din indsats. 

Det er der flere grunde til: 

  1. Deres fokus på alt, hvad du putter i munden gør dig trodsig - og din indre teenager tænker, "Det skal du ikke bestemme" og spiser en ekstra portion

  2. Deres overdommer- rolle gør at det er svært for dig at tage personligt ansvar for din spisning og du opdager, at du smugspiser når de ikke ser det. For det er kommet til at handle mere om, hvad de synes du "må", end hvad du ønsker for dig selv. 

  3. Nogle oplever endda, at fordi det er SÅ vigtigt at de taber sig, så opstår der en stædighed omkring ikke at nå i mål – for at nå i mål ville betyde, at den anden fik sin vilje.

Har du sådan et menneske i dit liv, som jo uden tvivl vil dig dit bedste- men gør det på en måde, så de kommer til at sabotere din indsats. Så er det ekstra vigtigt at lære at opdage og arbejde med dine tanker omkring din spisning. 

For det er jo netop mennesker, som du er tæt på og som du vil have i dit liv fremover.  Men sandheden er, at du oftest ikke kan ændre dem. Det du derimod kan er at lære at forholde dig til deres optagethed af din vægt på en måde, så du ikke behøver at lade dem påvirke din spisning. 

Du lærer, hvordan du opdager og arbejder med dine  tanker - så du kan tage ansvaret tilbage og komme i mål med dit vægttab –  på onlineforløbet "Successful Eating" 

kh Ditte

 

Hvilken vægttabstype er du?
Hvorfor jeg fraråder at bruge erstatninger