"Nu har jeg en frihed ift mad, som jeg ikke har haft i mange år."

"Nu har jeg en frihed ift mad, som jeg ikke har haft i mange år

Da jeg sidste år ændrede mine workshops til at være online, pga Corona, var det egentligt som en nødløsning. Men de 12 uger, hvor jeg kunne følge deltagerne stabilt og hvor de kunne lære hinanden at kende, har vist sig at være et virkeligt fint og hjælpsomt format. 

Her er hvad Charlotte skrev efter vi havde afsluttet workshopforløbet:

“Zoom- gruppen gav mig et lag mere og en helt anden måde at forstå det der er i spil på.
Det tror jeg, var fordi den måde det talte ord virker på er så stærk i en direkte talt dialog fremfor at skrive. Det at andre delte på den måde, og vi fik lov at overvære din sparring med alle i gruppen var rørende, tankevækkende og givende.
På den måde kunne jeg spejle mig i de andre, også selvom jeg ikke nødvendigvis selv var lige der, hvor de var. Alligevel kunne jeg måske genkende noget, huske det når det kom forbi mig senere, eller se mig selv på en anden måde ved at høre de andres erfaringer og udfordringer.

Jeg tænker også, at det var et skridt i en positiv retning for mig. Forstået på den måde, at jeg har bevæget mig til mere åbenhed omkring min udfordring - først på skrift og sidst i den direkte dialog.

Jeg har fået meget mere ro i forhold til min spisning. Både i den konkrete spisning og håndteringen af cravings, højrisikosituationer, men næsten vigtigst psykisk. Forstået på den måde, at jeg istedet for at tænker på spisningen kun som noget der har med vægt og sundhed at gøre, så har det i hver situation noget at gøre med, hvordan jeg vil behandle min psyke, og hvordan jeg får det psykisk ved de valg jeg tager.

Jeg sidder lige og bliver lidt bevæget 🥰 men nu har jeg en frihed ift mad som jeg ikke har haft i mange år. Det er stort, og det er dig der har skubbet og hjulpet mig i den retning 🙏♥️

kh Ditte

Det er hvad det er
Charlotte; fra daglige overspisninger til stabil spisning på 6 uger.