Det ene spørgsmål du skal stille dig selv før du hopper på en ny kost-trend Indbakke

Det ene spørgsmål du skal stille dig selv før du hopper på en ny kost-trend Indbakke

"Jeg orker bare ikke at skulle spise anderledes end min familie"

Sådan sagde en klient til mig her til morgen (vi kan kalde hende Katrine)

Det kan jeg godt forstå, for det er både besværligt, og lidt ensomt altid at være den der spiser noget særligt.

Katrine har været på et hav af kure; og fælles for dem er, at hun er gået kold på at skulle bruge så meget tid på madlavning, og at skulle spise anderledes end resten af familien. 

Set i bakspejlet kunne hun havde sparet sig en del besvær, og en del yoyo-vægt, hvis hun havde stillet sig selv dette spørgsmål: 

Har jeg lyst til at spise sådan her resten af mit liv?

Det er jo egentligt helt logisk. 

Din vægt matcher altid din spisning.

Så hvis du taber dig ved at følge en særlig kostplan, så kan du kun holde det vægttab, hvis du bliver ved med at følge kostplanen. 

Derfor kan det aldrig betale sig, at gå igang med en kostomlægning du allerede INDEN du starter ved, at du ikke orker på den lange bane. 

For Katrine var der altså 2 kriterier. 

1. Det skal være enkelt at lave mad

2. Hun ville gerne kunne spise det samme, som resten af familien. 

Derfor valgte Katrine "Få krammet på din sukkertrang", da hun igen besluttede sig for at gøre noget ved vægten. 

For hun kunne jo se, at hendes slanke veninder sagtens kunne spise normalt. De behøvede ikke at gå på bøvlede kure for at holde vægten. Så for første gang besluttede Katrine at arbejde med det der reelt ligger bag hendes overvægt; nemlig hendes spise- og tankemønstre. 

Så nu er hun i fuld gang med at luge ud i vanerne - beholde dem der fungerer, og tilpasse dem der saboterer. 

Det er også noget jeg kan hjælpe dig med, hvis du som Katrine gerne vil være slank OG leve et helt normalt liv. 

kh Ditte

Hvad vandskader kan lære dig om overspisninger
Du kan ikke hade dig selv slank