Tak Ditte og mange tak for endnu en god session i går.
Du ved det vist godt, men jeg er, på trods af at jeg ikke altid er så god til at komme i gang , meget begejstret for dine redskaber og din måde at sparre på.
Du er simpelthen så fantastisk til at rumme alle i gruppen med vores forskelligheder.
Du indgyder tillid og udviser høj faglighed ikke bare i forhold til din specifikke viden, men også i sparringen. Jeg synes, at du er så god til at se de måske fejlagtige veje og forklaringer, vi hver især ubevidst er på vej til at give, og så guider du venligt men klart tilbage til værktøjer og en forståelse, der er givende, oplysende, empatisk og ikke mindst handlingsorienteret i stedet for de nogen gange fastlåsende forklaringer vi/jeg selv giver.