Hvorfor selvkritik skader din sundhed: 7 måder du kan beskytte dig selv

Hvorfor selvkritik skader din sundhed: 7 måder du kan beskytte dig selv

Selvkritik  påvirker ikke kun dit humør

Mange snakker utroligt grimt om og til sig selv. Så grimt, at de højst sandsynligt ikke ville tillade nogen anden at tale sådan til sig.

Udover det åbenlyse ubehag du får, hvis du konstant kritiserer din krop. Så aktiverer denne konstante kritik dit kamp/flugt-system, det sympatiske-nervesystem. Vores hjerne er nemlig ikke så klog. Eller måske for klog for sit eget bedste. Den er udviklet fra krybdyrshjernen, som ikke evnede angst (den tænkte trussel), men kun evnede frygt (den reele trussel). Derfor gav det god mening, at vi blev programmeret  til at reagere kraftigt og med det samme på en opfattet trussel.

Problemet ved selvkritik

Problemet for os mennesker er, at vi kan forestille os alt muligt og vores hjerne  kan ikke skelne mellem en ydre (reel) trussel og en indre kritisk røst som opfattes præcist lige så truende. Derfor sætter den gang i vores kamp-flugtsystem med følgende til følge:

  • Øger blodsukkeret, så der er energi til at slås eller løbe sin vej

  • Hæve blodtrykket, så du får ilt til hjernen og kan tænke klart, mens du klarer faresituationen

  • Fordøjelsen går i stå (blodet der skulle bruges til fordøjelsen føres nemlig til musklerne. Du kan fordøje, når du er sluppet i sikkerhed)

  • Nedsat immunforsvar (Der er ingen grund til at bruge krudtet på at hele en forkølelse, det vigtigste er, at du overlever lige nu og her)

  • Uro i krop og sind

Det er vi selvfølgelig designet til at kunne tåle i kortere perioder (mens vi løb fra tigeren), men er du inde i en vane, hvor du dagligt bekriger din krop, så er det altså ikke kun psykisk du nedbryder dig selv. Det er også kroppen, som f.eks. ikke tror der er “råd” til at prioritere en god fordøjelse eller et godt immunforsvar.

I det følgende får du 7 ideer til måder, hvor du kan mindske din kropskritik og hjælpe din krop ud af konstant stress og uro.

  1. Begynd at registrer din indre snak- hvad siger du om dig selv?

  2. Lav en positivliste om din krop, gør den realistisk. Det er vigtigt, at du tror på det du skriver.

  3. Begynd at udfordre din selvkritik- kan det virkelig passe, at du har “verdens klammeste mave”? Måske kunne du omformulere til noget mere realistisk eller fokusere på de dele af din krop du er tilfreds med?

  4. Giv din krop omsorg. En god idé er at tillade dig selv tid til at slappe af- gerne inden sengetid. Så du ikke går stresset i seng.

  5. Træk vejret dybt, det beroliger din krop

  6. Gør noget godt for din krop. En massage kan give dig den omsorg, som hjælper for at sænke dit stress-niveau.

  7. Lav en daglig mindfulnessøvelse f.eks. bodyscan. Det beroliger din krop og øger din stresstærskel.



Kh Ditte

 

Stress ikke over din sundhed
5 tegn på lavt selvværd