Grænsesætning og overspisninger
Grænser bliver ofte beskrevet som en vigtig del af selvomsorg.
Og det kan de også være.
Men der findes en form for grænsesætning, som i praksis ofte skaber mere konflikt end ro.
Nemlig når grænser i virkeligheden kommer til at handle om at bestemme over andres adfærd.
Hos mange af de kvinder, jeg taler med, opstår paradokset netop her.
De forsøger egentlig at gøre noget godt for sig selv – men ender ubevidst med at skabe en konflikt, der både belaster relationen og gør spisningen sværere at holde stabil.
Jeg talte for nylig med en kvinde, der igen og igen havde sagt til sin mand, at hun ikke ønskede slik og kage i huset.
Hendes intention var egentlig selvomsorg.
Hun ville fjerne fristelsen for at beskytte sig selv.
Men samtalen endte næsten altid i irritation.
Han følte sig kontrolleret.
Hun følte sig misforstået.
Og bagefter stod hun ofte i køkkenet og spiste netop de snacks, hun havde forsøgt at få fjernet.
Når grænser bliver til regler for andre
Problemet er sjældent grænser i sig selv.
Problemet opstår, når noget der egentlig er et ønske eller eller en grænse man ønsker at sætte for sig selv (altså jeg vil spise mindre kage), bliver formuleret som en regel for andre mennesker.
Når det sker, reagerer de fleste mennesker ret forudsigeligt.
I socialpsykologien taler man om psykologisk reaktans.
Det beskriver den helt menneskelige tendens til at gøre det modsatte af det, man bliver bedt om – især når man oplever, at ens frihed eller valgmuligheder bliver truet.
Konflikten kommer derfor sjældent til at handle om selve kagen.
Den kommer til at handle om følelsen af kontrol.
Og konflikter er en stærk stress-trigger.
Når konfliktniveauet stiger, stiger også kroppens stressniveau.
En stresset hjerne vil instinktivt søge efter en hurtig måde at dæmpe ubehaget på.
Her bliver sukker og fedt en effektiv – men kortsigtet – løsning.
Det betyder, at overspisning ofte ikke begynder i køkkenet.
Den begynder i den spænding, der opstår mellem mennesker.
Derfor handler stabil spisning også om relationer
Mange forsøger at løse overspisning ved at fokusere mere og mere på mad.
Men ofte overser man en vigtig del af billedet:
At relationel stress kan være en af de stærkeste triggere for overspisning.
Når man først ser den sammenhæng, begynder mange af de mønstre, man tidligere har kæmpet med, at give mere mening.
Overspisning er nemlig sjældent kun et spørgsmål om, hvad der står i køkkenskabet.
Ofte handler det mindst lige så meget om, hvad der foregår i relationerne omkring os.
Og det er også en af grundene til, at vi på Successful Eating arbejder med langt mere end mad.
For hvis man kun forsøger at ændre det, der sker i køkkenet –
men ikke forstår de psykologiske mekanismer bag –
vil de samme mønstre ofte dukke op igen.
Kh
Ditte
