Varigt vægttab handler ikke om motivation

Varigt vægttab handler ikke om motivation

Selvom du har brugt motivation og disciplin, med succes, på andre områder af dit liv, er det ikke sikkert det virker, som drivkraft for varigt vægttab

Mange oplever, at de på andre områder af deres liv, kan drive værket med motivation og disciplin. Her tænker jeg på at nå fra A til B. For eksempel at nå igennem en hård uddannelse, eller få et travlt hverdagsliv til at fungere. Fordi vi har “købt” den ide om, at det er ok at sætte vores behov og lyst på stand by, er det (desværre) en metode, som mange kvinder anvender. Hvis bare vi bider tænderne sammen og får det til at fungere nu. Måske med et håb om, at det bliver bedre på sigt. Måske med en opgivenhed og tanker om, om man kan tillade sig at kræve mere og andet, end en hverdag man lige kan halte sig igennem.

Hvorfor er det svært at at bruge denne tilgang på vægttab

Tilbage til vægttab. Motivation er en sårbar størrelse, hvis vi baserer et vægttab på den. Det skyldes, at den kommer og går. Især hvis du i dit øvrige liv, er præget af manglende fokus på dine basale behov. Så vil du opdage, at motivationen svinger med hvad du ellers har om ørerne.

Du vil derfor opdage, at i de perioder hvor det er svært at finde tid til egenomsorg, og opmærksomhed på egne behov. Der vil der ofte vil være et sammenfald med, at du begynder også at overhøre vigtige signaler om sult og mæthed.

I stedet er målet, at du livslangt lytter til dine naturlige behov og styrker denne evne, frem for at forsøge at underkende dem (med slankekure)

Målet er, at der sker et skift. Så du begynder, at se dig selv, som en der har ret til at få opfyldt dine basale behov. Det er en livslang holdningsændring, med et fokus på hvad overspisningerne signalerer. Så fremfor at reagere på en overspisning ved at stramme op og gå på kur. Så handler det snarere om at finde omsorg for sig selv. Du kan se det, som din indre alarm der fortæller dig, at der er områder af dit liv der halter, når du begynder at tage på. Så drop kontrollen og disciplinen, og hav i stedet fokus på nydelse og basale behov. Du vil lære så meget om dig selv. Det bedste er, at du bliver klogere på hele mennesket, ikke bare på hvordan du taber sig.  

Du kan starte allerede i dag med mit online kursus “Successful Eating”


Kh Ditte

Sådan udløser dine tanker overspisninger!
Følelsen af at være fed, grim og ulækker, afspejler dit selvværd