Den bedste del af en slankekur – det du spiser før du begynder

afskedsspisning det du spiser inden en slankekur

Jeg må indrømme, at jeg købte min yndlingschokolade igår og spiste den, fordi jeg vidste, at jeg skulle starte op på forløbet i dag

Sådan skrev en kursist til mig forleden.

Det er måske ikke helt fremmed for dig?

Altså at spise på forskud, inden du ved, at du skal til at stramme op?

1. Jeg kan lige så godt spise alt jeg har lyst til i weekenden, jeg starter min kur mandag. 2. Nu hvor jeg har spist kage kan vi lige så godt få pizza til aften 3. Når jeg har åbnet lakridserne, så er det bedst at udrydde dem, så jeg ikke spiser slik fra i morgen.

Hensigten er god.

Men det er et rigtigt godt eksempel på, hvorfor jeg fraråder, at du udelukker noget helt fra kosten.

For hånden på hjertet, er du nogensinde IKKE begyndt at spise sukker igen, efter en sukkerfri periode?

Jeg mener, at det der tjener dig og din spisning bedst er at lære, at spise lidt ( pizza, slik, chips) og så stoppe igen.

For det er nemlig, når du kan det, at du vil opleve en stor frihed i din spisning.

Væk er det strammende regler- og for den sags skyld også de strammende jeans.

For når du lærer at spise lidt og så stoppe- så kan du lægge de store overspisninger på hylden og ja, det taber man sig af.

Jeg hjælper dig gerne, med mit online forløb “Successful Eating”


Kh Ditte


Det handler ikke om nydelse, men bedøvelse
Det er ikke din skyld, det er din hjerne