Det du skal vide om motivation – før du går i gang med et vægttab

mindset vægttab lykkes

Når du går i gang med et vægttab er noget af det vigtigste du kan gøre at arbejde på dit tankesæt omkring, hvad det vil sige at lykkes.

For den måde du går til tingene på er nemlig afgørende for din succes.

Der er to forskellige grundtyper af tankesæt. Det ene er det fastlåste tankesæt, eller mindset med et godt dansk ord, hvor vi mener, at vores umiddelbare resultat afspejler vores medfødte evner. Her måler vi på, om vi har talent eller ej og hvis det er svært at lære, så er det helt sikkert ikke noget vi har talent for.

Dette tankesæt betyder, at vi hurtigt enten dømmer os selv som gode til det med at spise sundt og i normale mængder, eller som madører uden rygrad.

Så når du går i gang med et vægttab, håber du, at det vil falde dig nemt og at viljestyrken kan bære dig igennem. Du håber altså, at du denne gang har fundet den “rigtige” kur, hvor det hele vil føles let og du ubesværet vil tabe dig og holde vægten, eller at du denne gang er så fast besluttet, at det MÅ lykkes. Men problemet er, at du intet gør for at sikre sig en succes.

For virkeligheden er den, at de færreste finder lige den slankekur, som aldrig vil føles svær at overholde og INGEN oplever at viljestyrken altid er i top – resten af livet.

Så hvis du hver gang du ikke får gennemført et varigt vægttab tænker, at du ikke havde hvad det krævede denne gang, og så håber at næste gang vil være lykkens gang, så åbner du ikke op for læring. Du lærer og øver aldrig de strategier, der skal til for at opnå det vægttab, du drømmer om.

Hvis du derimod er i et udviklende-mindset. Så ved du, at øvelse gør mester. Du ved, at der selvfølgelig er ting du har mere eller mindre talent for, men du ved også, at du kan blive god til det meste, når du øver dig. Du vil selvfølgelig gerne se resultater. Men processen og den læring den giver dig, er mindst lige så vigtig for dig. For du ved, at det er den læring, du skal trække på de næste mange år. Fastlåst - eller det udviklende-mindset?

Hånden på hjertet- hvilket mindset er du mest i? Har du været på den ene slankekur efter den anden, uden at lære nye strategier eller nyt om dig selv og din spisning?

Har du stolet fuldt på din viljestyrke- og er du hver gang blevet skuffet?

Om du er i et fastlåst-mindset, som låser dig til at være god eller dårlig, eller i et udviklende-mindset, som gør dig nysgerrig og lærelysten, vil gøre hele forskellen for din succes.

Jeg kan love dig, at du vil synes det er svært nogle gange – også med min metode. Du vil falde i og spise for meget, eller det forkerte. Dét er heldigvis slet ikke et problem i sig selv, når bare du er i et udviklingsorienteret-mindset. Så vil du nemlig være åben for at finde ny viden, lære nyt om dig selv og derfor gradvist blive bedre og bedre til at mestre metoden.

Da jeg ved, hvor utroligt vigtig din tilgang til læring er, når du gerne vil tabe dig, har jeg indbygget læringstankegangeni mit forløb “Successful Eating”, for selv den bedst udtænkte metode fejler, hvis du giver op første gang det bliver svært.

Kh Ditte

Negative erfaringer kan ødelægge dine odds for vægttabssucces
Er du offer eller drivkraft?