7 grunde til at det er svært at sige fra

7 grunde til at det er svært at sige fra

Det handler om assertion

Der kan være mange grunde til, at du igen sidder og tænker over alt det du burde have sagt. Det handler om assertion, eller at stå ved og passe på egne rettigheder. Det er rigtig svært for mange og for de fleste glipper det ind imellem.

Det kan der være mange grunde til. Jeg har lavet en liste med 7, som jeg ofte hører:

1: Du frygter, at den anden bliver vred eller ked af det

Meget tit er vores fantasier, om hvor vrede og kede af det andre vil blive, stærkt overdrevede. Men selvfølgelig bliver andre indimellem kede af det eller vrede. Spørg dig selv” hvad er konsekvensen for mig, hvis jeg ikke siger fra”

2: Du er ikke sikker på dine rettigheder

Dine rettigheder og følelser er lige så vigtige som andres. Hvis du er i tvivl om dét, kan det være svært at passe på dig selv. 

3: Du er ubeslutsom

Hvis du er i tvivl om, hvad du vil eller føler, afspejler din ambivalens sig, i det du kommunikerer til din omverden

4: Du venter for længe

Du har måske ikke fået sagt fra i tide, eller det er et meget følsomt emne. Så du frygter, at du vil blive rasende eller begynde at græde, hvis du siger noget.

5: Du er træt eller stresset

Søvnmangel og stress giver mindre overskud til at sige fra på en ordentlig måde. Mange opgiver, før de har forsøgt, fordi de simpelthen ikke har energien.

6: Du mangler selvværd og føler dig usikker

Du bliver usikker på, om dine følelser er rimelige og på om du har ret til at sige fra.

7: Du ved ikke hvordan du skal sige det

Du bliver i tvivl om ordene, eller om hvordan du bedst formulerer dit budskab. Det kan gøre dig så usikker, at du intet får sagt.

kh Ditte

3 tegn på, at du er (for) perfektionistisk
ta' ja-hatten på!