Skønhedskonkurrencer er hverdagskost for de fleste kvinder

Skønhedskonkurrencer er hverdagskost for de fleste kvinder

Jeg har skrevet om sammenligning  før, og gør det igen nu. Denne gang inspireret af en ældre video fra en Dovekampagne. Vi kvinder fanges i en evig skønhedskonkurrence med andre kvinder. Som videoen viser så tydeligt, så muliggør moderne medier, at vi nu også kan sammenligne os med kvinder, der slet ikke eksisterer, men er "forbedrede", næsten til uigenkendelighed. Det er ikke så mærkeligt, at perfektionismen, og kropshades trives. Den evige kamp for at være pænere, tyndere, mere attraktiv end andre kvinder har en høj pris. For mange kvinder betyder de konstante sammenligninger, at de føler sig under evig pres for at kontrollere deres krop. Det kan være med kost og motion, men det kan også være med makeup og shapewear.

Giver store følelsesmæssige udsving

Når først man er i vanen med at sammenligne kan det være svært at slippe. For det kan give en kortvarig lettelse, når sammenligningen falder heldigt ud. Men lettelsen er ofte en stakket frist, for der vil altid være en eller anden med længere ben eller flottere hår.  Så er man fanget i sammenligningsfælden, vil man opleve at ens følelser dikteres af, hvem man lige løber ind i. Hvis man så også lige går på nettet og ser på berømtheder, så er oddsene for en en hel dag med velbefindende små.

Hvad er du, ud over en krop?

"Jo flere egenskaber du glæder dig over ved dig selv, jo mindre udslagsgivende bliver hver enkelt egenskab"

Måler du kun dig selv på din fysiske fremtoning? Så er du mere sårbar overfor sammenligningsfælden, fordi det bliver det eneste område, du kan måle om du er en succes. Hvis du derimod har mange heste at ride på, så vil hver enkelt egenskab selvfølgelig stadig være vigtig, men det vil være langt mere sandsynligt, at det ikke vil være altoverskyggende for dig.

Der vil altså være stor forskel på, om man er :

  1.  en krop

eller

  1. En god kæreste

  2. En god mor

  3. God til mit job

  4. En god veninde

  5. En hurtig løber

  6. En krop

  7. osv.

Hvordan ser din liste ud? Hvor vigtig lader du dit udseende være, for hvordan du vurderer dit eget værd?

Hvis du vil læse mere om vægt og kropsidealer, så klik videre her

Vil du tabe dig? - så drop slankekurene!
Kender du dine højrisikosituationer?