Dét din bedstemor ikke har lært dig om mad

Dét din bedstemor ikke har lært dig om mad - selvom hun måske forsøgte

Lad mig citere lidt fra en (meget gammel) historie.

“Anne havde åbnet en dåse laks, to dåser ferskener og en dåse mælk, skåret og smurt noget brød og lavet en stor kande kakao. Jennifer satte sig ned og begyndte at spise. Hun var meget sulten, og mens hun spiste, begyndte hendes bleghed at fortage sig, så hun så rødkindet og glad ud”.

Bogen er “De 5” og er skrevet i 1944. Dét der (også) stikker ud, er den måde de spiser på:

• De spiser (kun) til måltiderne

• De er sultne

• De stornyder deres mad

  Min mormor sagde altid til mig, at jeg ikke skulle ødelægge min appetit, når jeg gik og græssede. Hun havde ret

***

Når du er sulten, smager maden bedre.

Du ved det.

Jeg ved det.

Din bedstemor vidste det!

Men hvorfor er det så, at vi er bange for sulten og små-spiser hele dagen, så vi aldrig rigtig når til det punkt, hvor vi virkelig nyder maden?

Der er to grunde:

• Du er bange for at føle sult og spiser hellere på forskud, end at risikere at føle ubehag.

• Du sukkerafhængig, og når du ser mad ryger du direkte på automatpilot. Hånden skyder ud og du når at spise, næsten uden at tænke over det.

***

Din bedstemor vidste, det!

Små-spiseri ødelægger appetitten.

Alligevel bliver vi fristede til at spise- non stop!

Kig dig omkring. Står der et frugtfad, en pose med nødder eller slik?

Det er ikke let at lade være med at græsse, men det kan læres.

Kh Ditte