Du kommer aldrig til at spise perfekt!

Du kommer aldrig til at spise perfekt!

Kan du huske det afsnit fra Sex and the city hvor Miranda får de vise ord "he's just not that into you"? Jeg håber, at mine ord kan virke lige så forløsende for dig :-)

"Du kommer aldrig til at spise perfekt"

Kender du den der optur over at følge en kur 100% Det boost det giver til selvtilliden og tilfredsstillelsen?

At spise 100% perfekt kan give dig en fantastisk følelse af at være GOD. Den følelse er for nogle, så attraktiv, at de er villige til at tage bagsiden med. Nemlig kontroltabet og den periode, hvor spisningen er alt andet end perfekt.

Måske fordi man ikke har kædet de to sammen og set, at det er to sider af samme sag.

Måske fordi det bare føles så godt at gøre noget perfekt, at man er villig til også at leve med kontroltabet. 

Sandheden er, at ingen nogensinde kommer til at spise perfekt resten af deres liv (hvad er perfekt iøvrigt også?) og jo før man kan affinde sig med det, jo lettere bliver det at tilgive sig selv og komme videre, når man spiser uhensigtsmæssigt.

Ved at acceptere den uperfekte spisning opnår du:

  • Færre overspisninger, fordi du slipper alt eller intet-tankegangen og derfor ikke føler du har ødelagt det hele og lige så godt kan give den gas.

  • Mindre dårlig samvittighed, fordi du kan være tilfreds selvom du har spist lidt usundt eller lidt for meget.

  • En mere stabil spisning, fordi du ikke svinger mellem 100 % god & 100 % skidt

  • En stabil følelse af at have kontrol over din spisning

  • Du får lettere ved at tilgive dig selv, når du falder i, og kan derfor skynde dig op på hesten igen.

Jeg håber, at det vil være frisættende for dig!

"Du kommer aldrig til at spise perfekt"


Kh Ditte

Sukkerafhængighed: Jeg synes du skal møde Christine
Krøllejern, undertøj, vinterjakke eller et helt nyt forhold til din spisning?