Det er en farlig tid

Det er en farlig tid jul vægt

- for en græsser.

Julie er ude og handle julegaver. Udover gaverne har hun efterhånden også fået en del assorterede julekager,for når de står på disken, så snupper hun en uden at tænke over det.

Senere på dagen, skal hun til juletræsarrangement. Her får hun både spist gløg og æbleskiver. Men der hvor hun virkelig bliver (over)mæt, er alle de små skåle med konfekt og småkager. Hun har simpelthen så svært ved at lade dem være. Og næsten endnu mere irriterende, så kan hun have svært ved at koncentrere sig om samtalerne, fordi godterne på bordet fylder sådan i tankerne.

På arbejde er det ikke meget bedre. Her har de fået firma-julegaver og hele kontoret er et minefelt af småfristelser. En pebernød her, lidt konfekt der. Hun kan snart ikke huske hvornår hun sidst har været sulten til et måltid.

***

De der julearrangementer er som kryptonit for en hver græsser. Lækker mad her og der og alle vegne og et mentalt carte blanche til at spise.

Som græsser er du oppe imod din lækkersult, men måske er du også fyldt med tanker som, "I julen må jeg godt...". Sammen med græsserens dårlige impulskontrol, bliver det en sprængfarlig cocktail af finskbrød, marcipan og ris a la mande. 


Kh Ditte

Den fejl laver jeg nok igen
Dansk superstjerne planter hemmelig nøgle i sin slager-tekst