Jeg har syndet

Men det slår mig nu ikke ud- og nu skal jeg fortælle dig, hvorfor du heller ikke skal lade fejltrin slå dig ud af kurs.
Hvis du er, som de fleste, så har du sikkert spist federe, sødere eller mere end du plejer og ønsker hen over julen.. Måske har du endda haft følelsen af at miste selvkontrollen og har oplevet ikke at kunne stoppe igen.
Når du laver fejl, kan du vælge mellem to reaktionsmåder.
Den Første og mest brugte er, at du kan slå dig selv godt og grundigt i hovedet med dine fejltrin. Minde dig selv om, hvor fed du bliver, hvor dårlig selvkontrol du har. Håbet er selvfølgelig, at du kan skælde dig selv så meget ud, at du skræmmer dig selv til at makke ret.
Men selvkritik har en høj pris:
- Det tærer på selvværdet
- Gør dig trist
- Den betyder, at du ikke lærer af oplevelsen og du gør derfor det samme igen og igen
- Du kan ende med at blive så træt af skældud, at du spiser videre
Der er en anden (og langt bedre) mulighed
Ingen spiser perfekt hele tiden og det er helt ok. Der er nemlig altid udvikling og guldkorn gemt i den uønskede spisning og bruger du tiden og energien på at finde dem, så vil du opleve, at selv den største overspisning kan rykke din spisning i en positiv retning.
Du kan gøre dét, som deltagerne på mit onlineforløb "Få krammet på din sukkertrang" lærer. Nemlig at bruge deres arbejds-ark til at lære alt det der er at lære af situationen og så tilgive sig selv og komme videre.
Du kan starte allerede i dag med det gratis mini-kursus "Er det dit slankekurs-mindset der spænder ben for dit vægttab?"
Kh Ditte