Dine overspisninger er en gave

Dine overspisninger er en gave

Jeg har et gammelt minde, som jeg ind imellem luner mig ved,  når jeg synes det hele er lidt surt.

Det var i min studietid og jeg boede alene. Det eneste jeg skulle var at følge min undervisning og ellers havde jeg mere eller mindre kun mig selv at tage hensyn til. Det betød, at det var en tid, hvor jeg ofte sov middagslur, spiste den mad jeg bedst kunne lide, sov til jeg vågnede af mig selv, gik daglige lange ture og havde tid til at fordybe mig i både bøger og film.

Kort sagt, det var en periode, hvor jeg fik opfyld mere eller mindre alle mine basale behov.

Når den periode står så klart, er det selvfølgelig fordi det er en sjældenhed i vores liv, at vi har mulighed for at opfylde så mange af vores behov.

Vi lærer tværtimod tidligt at tromle over dem.

  • Det kan være børnehavebarnet, der gerne vil lege, men skal på tur

  • Barnet der er træt, men skal lave lektier

  • Den voksne som er forkølet, men har et arbejde at passe

Jeg synes ikke, at det udelukkende er en dårlig ting, at lære at sætte egne behov til side. Det liv jeg havde i min studietid ønsker jeg ikke tilbage. Og det liv jeg har idag, ville ikke være muligt, hvis jeg følte, at alle mine behov skulle opfyldes lige, når de opstod.

Der er en modenhed i at lære at tilsidesætte sig selv. Men og der er et stort MEN her.

Du får ikke en medalje for aldrig at sætte dig selv først!

Det du derimod kan få, hvis du aldrig sætter dig selv først er:

  • Stress

  • Depressioner

  • og meget relevant i denne sammenhæng, overspisninger, trøstespisninger, og sukkertrang.

Men hvor er så den gyldne middelvej? Hvordan rammer du det sted, hvor du har drive, udfordrer dig selv, har en spændende hverdag - uden at køre dig selv ned og tappe de sidste reserver?

Svaret finder du i din spisning!

Nu skal jeg fortælle, hvorfor dine overspisninger er en gave!

Du skal bare vende det lidt på hovedet.

Du er faktisk heldig.

Du har en spisning, der fungerer, som en konstant alarm i dit liv.

Når alarmen går, og du ryger i slikskabet eller til bageren, Så ved du, at der er noget i dit liv, som ikke fungerer.

Jo bedre du bliver til at opdage, når alarmen går og jo bedre du bliver til at leve det liv du ønsker, samtidigt med, at du lærer at nære dig selv (uden at spise vel at mærke). Jo mere stabil en spisning får du. Men som du nok har regnet ud, så er spisningen jo bare en dejligt bivirkning af at skabe en hverdag som fungerer bedre for dig.

Egenomsorg er et meget potent våben, når du gerne vil have styr på din spisning.

Vi taler ikke grænseløs hedonisme, men prioritering af dig og dine behov på en måde, så du ikke konstant får minus på energikontoen.

Tænker du, at du virkelig ikke har tid eller råd til spa-dage og weekendrejser?"- Så vil jeg gerne hjælpe dig med at se mulighederne i dit liv. Det behøver hverken at være dyrt eller tage lang tid. Du vil blive overrasket over, hvor langt du kan nå med bare tre gange fem minutter om dagen, hvis du bruger din tid på det rigtige.

Vi arbejder med det på Onlineforløbet "Successful Eating”


Kh Ditte

Jeg troede følelsen skulle spises væk
Marie åd, som gjaldt det livet