Du må IKKE pjække!

hvile egenomsorg selvkærlighed vægttab

Jeg er virkeligt dårlig til at være syg. Udover at det selvfølgelig er ubehageligt, mens det står på, så mis-matcher det mit selvbillede i en grad, så jeg et par gange har gået med en lungebetændelse uden at opdage det.

Eller hvad med det der med at melde sig syg? Jeg synes det er absolut ubehageligt og uanset hvor dårligt jeg har det, så sniger der sig altid en følelse af, at jeg har pjækket ind.

Det samme gælder i øvrigt i weekenderne. Når min mand er syg, så går han i seng. Men ikke mig, jeg slæber mig rundt, som en anden martyr - for mødre SKAL jo være der ALTID ikke?

Det her er jeg ikke alene om. Mange af mine kursister står i tilsvarende situationer. Måske ikke med sygdom. Men hvad, hvis man har lyst til at gå til dans om søndagen - kan man gå fra sin familie?

Det tossede er, at netop disse kvinder. Dem der præsterer så meget- både ude og hjemme.  Det er ofte dem, der oplever at få et forstyrret forhold til mad. Man skulle ikke tro det vel? Dem, der ellers er så tjekkede, de har et område af deres liv, hvor de totalt mister kontrollen- igen og igen.

En af de helt store grunde er, at den drift der driver dig til at præstere også driver dig til at passe for dårligt på dig selv.

Det er ikke sjældent, at jeg får en mail fra en kursist, der skriver noget i stil med:

"Nu gik det lige så godt, jeg har tabt mig og har ikke overspist i ugevis. Men nu føler jeg, at det hele skrider- hvad sker der? ps. Mine børn er syge og jeg har ikke sovet de sidste 2 nætter, jeg har deadline på arbejde, så jeg har arbejdet om aftenen den sidste uge og min mand er ude og rejse."

Det skriger ligesom fra mellem linjerne ikke?

Men det er faktisk sjældent nok bare at opdage, at man ikke prioriterer sig selv. For der er jo en grund til, at man ikke giver sig selv den nødvendige omsorg. Vi har som børn lært, hvordan man skal være en rigtig kvinde, mor, medarbejder. De regler slæber vi med os resten af livet, og lærer vi ikke at revidere dem, der er uhensigtsmæssige, så KAN vi ikke få os selv til at prioritere os selv.

Higer du og din krop efter mere egenomsorg- men har du svært ved at tillade dig selv at passe på dig selv? Så har du brug for at revidere dine leveregler. Det har jeg lavet et helt modul om på onlineforløbet "Successful Eating".


Kh Ditte

Kun en tåbe frygter småsult
Når sukkeret kalder