Din sult er en røver

mindful ituitive eating vægttab

Nu hvor vi er ved de personlige historier. Hvis du har fulgt med længe, så ved du, at jeg engang brugte metoden mindfull-eating, som en del af mit program og jeg har egentligt lyst til at fortælle dig, hvorfor jeg gik væk fra det igen. Hvis ikke du kender metoden, så handler den om at spise med sin appetit. Altså spise, når du er sulten og stoppe, når du er mæt.

For mig at se, var der to store problemer med metoden Mindful-eating

Det første, som ramte mig selv, var at selvom jeg var rigtig god til at mærke min sult og mæthed og derfor kunne holde mig slank uden problemer. Så dikterer mindfull-eating, at man spiser med sin lyst. Tankegangen er at kroppen er klog og ved hvad den har brug for. Og det er da også rigtigt, at jeg ikke havde lyst til slik hele tiden. Men hånden på hjertet, så driver min sukkerafhængighed mig til at spise langt mere sukker, end godt er, hvis jeg udelukkende lader mine lyster styre mit indtag. Det vil sige, at metoden for mange sukkerafhængige, kom til at handle om vægt, men ikke om sundhed og det kunne jeg ikke leve med i længden.

Det andet problem, som jeg så hos en del af mine klienter var, at det simpelthen ikke var alle jeg kunne hjælpe. For nogle har bare rigtigt svært ved at mærke deres sult og mæthed. Helt ærligt, så var der et hul i min metode, nogle kunder som jeg havde meget svært ved at hjælpe. For min erfaring var, at det ikke var alle der kunne opøve evnen.

Det er muligt at arbejde med sin spisning, tabe sig og få kontrol over sine overspisninger uden at det behøver at betyde, at man skal spise slik, hver gang man har lyst til det eller at man skal være i super kontakt med om man er sulten eller ej.

Det indså jeg gradvist- og så ændrede jeg min metode.

Ikke den del der handler om tankemønstrene- for de holdt.

Men den del, hvor du kun kunne være en del af klubben, hvis du:

  1. ikke var sukkerafhængig, eller kunne leve med et ret højt sukkerindtag

  2. havde super kontakt til din sult/mæthed

Og hvor fandt jeg så en ny metode, som virkede tænker du?

Det gjorde jeg i min gode gamle værktøjskasse- kognitiv terapi. Metoden havde været under næsen på mig hele tiden. Faktisk var den allerede en del af mit tidligere forløb, men slet ikke med så central en placering, som den fortjente. Så koblet med viden om vaner og  hjernens evne til at ændre sig- blev det til det onlineprogram, som jeg første gang udgav i  2015 "Successful Eating- tag kontrollen over din spisning tilbage".

Kh Ditte

Den dag ti-øren faldt
2 grunde til at du spiser usundt