Ingen viljestyrke?

Ingen viljestyrke?

For nogle år siden studsede jeg over en ting.Jeg opdagede, at når jeg spiste ude alene, så havde jeg det med at være super nærig. Så i stedet for at ofre 20 kr ekstra og få et ordentligt måltid, så var jeg ofte tilbøjelig til at købe noget billigere mad, som jeg kunne spise i en fart.

Til gengæld havde jeg absolut ingen problemer med at købe ordentlig kvalitet, når det var mad til min familie.

Det var lidt af en øjenåbner.

For hvorfor var det lettere for mig, at købe ordentlig mad, når det var til hele familien- og ikke kun til mig selv?

I sidste ende måtte jeg sande, at du kun behandler sig selv så godt, som dit selvværd tillader dig.

Med det mener jeg, at det er meget svært stabilt at behandle dig selv godt, hvis du inderst inde ikke føler, at du fortjener det.

  •  Det gør sig gældende for dig der ikke ofrer den gode kvalitet på dig selv

  • Eller dig der planlægger gode, hyggelige ting for dig selv, men aldrig når til dem, fordi der kommer arbejde, en opvask eller andre praktiske ting i vejen

  • Når travle dage alt for hurtigt betyder, at du dropper alle tanker om at spise sundt

  • Når du hellere vil passe ind og spise usundt med de andre, end at skille dig ud og turde stå ved dine (sunde) valg.

Så er din viljestyrke afhængig af dit selvværd?

 Indirekte ja!

For selvom du har planer om at spise sundere, få motioneret stabilt  og hvile mere - så batter dine gode hensigter ikke så meget, hvis du hele tiden ender med alligevel ikke at prioritere dig selv og din trivsel.

Det er derfor, at det er relevant at holde øje med om et lavt selvværd spænder ben for dine tiltag. For viljestyrke og selvværd danner en cirkel, som kan være både god og ond.

Har du et naturligt højt selvværd, så vil din tendens til at passe godt på dig selv, hjælpe dig til vedholdende at overholde dine gode nye tiltag. Altså du får en hestesko i forhold til viljestyrken.Og her bliver det uretfærdigt, for jo flere planer du er vedholdende nok til at føre ud i livet med succes- jo højere bliver dit selvværd.

 Men er dit selvværd lavere, så vil du ofte ikke føle, at du er alt besværet værd. Det kan være tiden, pengene, de andres besvær. Og du vil alt for ofte ende med at sætte dig selv og dine egne planer på stand by. Så ikke alene, vil din følelse af ikke at være det værd betyde, at din vedholdenhed er kraftigt svækket, du vil også over tid risikere at svække dit selvværd yderligere. Det sker fordi du oplever, at dine positive tiltag så ofte ender, som endnu en drøm, der aldrig blev til noget.

Er viljestyrke så ikke for dig med lavt selvværd?

Jo for pokker!

Men du skal ofte tage en anden vej, end andre.

Du skal nemlig være opmærksom på samspillet mellem selvværd og viljestyrke og vide, at når du lægger planer, så er du dobbelt-udfordret.

Du er oppe imod det helt almindeligt svære i at ændre vaner

Og så har du oven i det, en tendens til ikke at prioritere dig selv og give dig selv den ekstra tid, som et vaneskift kræver.

Det gør det ekstra svært for dig at være vedholdende, når du vil indføre sundere vaner. Men du skal vide, at når du arbejder med viljestyrke, med et fokus som både er på vaneskift og selvværd, så kan du også komme ind i den gode cirkel, hvor dine gode tiltag øger dit selvværd

Og jo højere selvværd du får, jo lettere vil du have ved vedholdende at følge gode, sunde vaner.

Kom med ind i den gode cirkel!

At arbejde med vaneskift med dette dobbelte fokus kræver særlige øvelser.

Teknikkerne og den fornødne viden får du på mit onlineforløb “Successful eating” -  hvor du ud over moduler om, hvordan du ændrer dine vaner også får et helt modul om selvværd og spisning.


Kh Ditte

Min absolut yndlingsmotion
Han synes, at jeg skal tabe mig