Jeg har ikke tid til at leve sundt

stress for travl til at lave sund mad

Kender du det her; du har ambitionerne, du ved hvad du vil spise og hvad du bestemt ikke vil spise. Men så falder korthuset. Du eller børnene bliver syge, der er stress på arbejde – eller noget helt 3. der kommer uventet ind fra højre og betyder, at du føler, at du lever i en slags undtagelsestilstand.

Det er nu du skal være opmærksom, hvis du altså gerne vil leve stabilt sundere. For når du føler, at alt er lidt særligt presset i denne tid, så vil du være tilbøjelig til også at tænke, at så er det helt ok, at vælge de nemme løsninger.

Det er helt normalt- og helt ok.

Med mindre de nemme løsninger, er massevis af pizza og andet junk, som indtages på sofaen med masser af sodavand og bland-selv-slik til.

Alle har uger, hvor der skal skæres hjørner for, at det hele fungerer. Måske kan du endda føle, at den ene undtagelsestilstand afløser den anden, som perler på række.

I dag fik jeg en mail fra en kursist, der havde haft netop sådan en uge og derfor ikke var gået igang med de nye øvelser, men havde holdt sig til de øvelser, som hun allerede havde indlært fra det første modul.

Til det spurgte hun om jeg mente, hun var gået helt i stå.

Mit svar var et klart nej! Vi har alle perioder, hvor tiden og overskuddet er mindre end normalt. Så i stedet for at slå dig selv i hovedet med, at der er mindre overskud til at spise sundt. Så glæd dig over, at du stadig arbejder i den rigtige retning.

Sådan er det for mine kursister, som når i mål i forskellig hastighed. Men fælles er, at bliver de ved med at holde fast i strategierne og øver sig- så bliver de rigtigt gode til det med mad og spisning.

Og sådan kan det også blive for dig. Uanset om du har tid til at arbejde de anbefalede 2 timer om ugen med forløbet – eller om du har brug for at brække det op i mindre dele for at have tiden til øvelserne.

Jeg hjælper dig gerne, med mit online forløb “Successful Eating”

Kh Ditte

Tænker du på mad non-stop?
Skal der detox og bootcamps på programmet?