Lader du din indre kritiker bestemme kursen?

Lader du din indre kritiker bestemme kursen?

Vi laver alle sammen fejl, og det er også fuldstændigt normalt, at vi ind imellem kritiserer os selv. 

Men det er også vigtigt, at vi ved, at det ikke er smart at tro på alt hvad vi tænker. For ofte er vores selvkritik ikke særligt fair, eller særligt interesseret i at se vores ressourcer. Vores selvkritik er snarere en der ser glasset som halvt tomt  – og det er på en god dag. 

Måske kan du genkende afarter af disse selvkritiske tanker: 

  • Jeg er bygget anderledes end andre, jeg kan ikke tabe mig

  • Jeg har ikke lige så meget rygrad, som andre har

  • Hvis jeg kritiserer mig selv nok, så vil jeg finde motivationen. 

Sådan en konstant indre selvkritik kan snakke selv den mest motiverede fra at give et vægttab en reel chance. 

Så øv dig i at fortælle dig selv, at selvkritik bare er tanker. 

Måske har du mange slankekure bag dig, som ikke gik. Men hvad nu, hvis det var fordi du aldrig havde de rigtige strategier? 

For vi ved at slankekure ikke virker (for ca 98% tager det hele på igen). Så at de ikke har virket for dig fortæller dig faktisk bare, at du er helt normal. 

Det de mange forliste kure bør fortælle dig er, at det er tid til at skifte strategi. For der er jo egentligt ingen grund til at gentage noget der ikke virker igen og igen, er der? 

Jeg foreslår, at du i stedet arbejder med dine tankemønstre omkring mad og spisning og på den måde lærer at ændre dine spisevaner på den lange bane. 

Du lærer at tabe dig uden gammeldags slankekure på forløbet "Successful Eating"

Kh Ditte

Gør din sukkerafhængighed dig syg?
Hvorfor jeg fraråder vægtmål