Annikas erkendelse

Annikas erkendelse

“Du har helt ret i, at et perspektivskifte er vejen frem for mig. Det er kun tredjedagen jeg er i gang med, men jeg oplever allerede nu fordelene ved IKKE at tænke på vægten, men tænke på at gøre noget ved overspisningen i stedet for. Det har faktisk lettet en byrde fra mine skuldre, at jeg ikke skal tænke, at det er mig som person, der er noget galt med, fordi jeg er tyk - men at jeg alene er tyk pga. mit uhensigtsmæssige forhold til mad. På den måde fjerner det fokus fra tankerne om, at jeg er et dårligere menneske, fordi jeg ikke kan kontrollere mit indtag. I stedet handler det om, at jeg har nogle copingstrategier jeg bør ændre. Ligesom man behandler rygerhosten, behandler jeg min overspisning. Den selvkærlige vinkel gør verden til forskel.”

Sådan skrev Annika til mig, da hun var gået igang med "Successful Eating".

Hun havde lige som de fleste andre opbygget en række uhensigtsmæssige spisevaner igennem årene. Resultatet var at hun vejede mere end hun følte sig komfortabel med og i årevis havde hun forsøgt at behandle det hun umiddelbart tænkte ikke fungerede - nemlig hendes vægt. 

Gennem "Successful Eating" havde hun dog indset, at hun var nødt til at tage den et skridt længere tilbage og arbejde med forholdet til maden. For for Annika var det overspisningerne der hele tiden betød at hendes vægt enten ikke rykkede sig, eller at hun igen tog det på, hun ellers lige havde tabt sig. Så først ved at arbejde med at mindske sine overspisninger fik hun også muligheden for at opnå det vægttab hun drømte om.

kh Ditte

Mettes smertefulde historie
Det Kirsten lærte ved mors skørter