Behovet for at være perfekt

Behovet for at være perfekt

Vi kvinder jager så ofte det perfekte.

  • Den perfekte krop (den vi havde da vi var 20, eller måske en supermodels)

  • Den perfekte spisning (100% sundt)

  • Den perfekte alder (igen den vi havde for en del år siden, eller i det midste se ud som vi gjorde for en del år siden)

Ofte kan vi føle, at vi først vil finde ro og være rigtigt lykkelige, når vi når i mål. 

Men at jage det perfekte er som at jage guldet for enden af regnbuen. Altså håbløst

Virkeligheden er, at "perfekt" er en illusion. 

  • Ingen har den perfekte krop

  • Ingen har den perfekte spisning 

  • Alle ældes 

Så det vi kan arbejde med er ikke at blive perfekte og så få ro, men at finde ro med ikke at være perfekte. 

Faktisk er det sådan, at langt de fleste først når i mål med det stabile vægttab, når de har givet slip på tanken om at vejen til vægttab går gennem perfekt spisning. 

For lige præcis ambitionen om at spise 100% perfekt holder dig nemlig fast i et slankekurs-mindset, som højst sandsynligt også holder dig fast i den anden ekstrem, nemlig kontroltabene. 

Så det du skal lære er at bevæge dig i gråzonerne. Altså inde i midten, hvor du spiser almindelig, sund mad i sunde mængder, men hvor du også skaber plads til lidt af det du normalt ville overspise. Altså med andre ord, du skal lære at normalisere din spisning. 

Kh Ditte


Onlineforløb eller zoom-workshop
Overspisninger handler sjældent om madglæde