Men jeg har jo spist sundt i 3 dage!

Den stabile spisnings største fjende er ikke slik eller et glas vin på en varm sommerdag. Men din utålmodighed. 

Den stabile spisnings største fjende er ikke slik eller et glas vin på en varm sommerdag. Men din utålmodighed. 

Kender du følelsen af at have spist rigtigt dydigt i 3-4 dage, stige på vægten og blive så skuffet over at der ikke er røget et par kilo, at du dropper alt om at spise sundt og hopper direkte i chipsene? 

Hvis du kan genkende dig selv i noget der minder om ovenstående, så skal du være særligt opmærksom på din tålmodighed, når du gerne vil tabe dig. 

Den vil på mange måder være din største modstander, fordi når du er meget utålmodig, så er det meget svært at få nye vaner ind under huden. For før du har nået at gøre din nye sundere spisning til vaner. 

Så er du allerede videre, fordi du i din utålmodighed er sprunget videre til en ny lovende kur eller bare tilbage i din gamle uhensigtsmæssige spisning. 

Efter min erfaring er det ikke så afgørende om du spiser efter en kostplan. 

Det afgørende er, at du taber dig på en måde, hvor du har lyst til at gøre det resten af livet - og netop holde ved så længe, at din nye spisning bliver din “nye normal” 

Derfor er vægttab for de fleste også en “hovedting” - og ikke kun en køkken og tallerkenting.

Kh Ditte

Jeg har tabt mig 15 kg på 6 mdr
Dine (mad)valg har konsekvenser