Jo du kan være afhængig af franskbrødsmadder
Sidst jeg skrev til dig handlede det om at bruge maden til at regulere svære følelser.
I dag handler det om en anden type af afhængig spisning.
Nemlig den der simpelthen handler om, at du har fået en uhensigtsmæssig vane. Du har ikke nogle større problemer eller svære følelser der får dig til at drukne dig i mad. Men du har vænnet dig til at sofaen er lig store mængder slik hver aften og selvom du prøver at lade være, så finder du det noget nær umuligt.
Det kan være vaner som:
Franskbrødsmadderne du spiser når du kommer hjem fra arbejde, som betyder, at du aldrig rigtigt når at blive sulten til aftensmaden
Det slik du ikke føler du kan lade være med at spise det sekundt du er alene hjemme
Posen med chips du spiser hver aften foran fjernsynet
Søndagsmorgenmaden, som efterlader dig dvask og overmæt.
Mange bække små - har du mange steder i dit liv, hvor du har nogle vaner der betyder, at du spiser mere end du har behov for, ja så tager du på.
At ændre den vane vil ikke handle om at grave nogle negative følelser frem du ikke føler du har.
For som du sikkert har erfaret. Så kan indgroede vaner føles som var de en bumerang - du kan smide dem væk for en tid, men de kommer altid tilbage. Det skyldes at selvom du ikke spiste chips på sofaen fordi du var ked af det, så vil du få en række "abstinens-symptomer" hvis du pludseligt beslutter dig for ikke at spise chips længere. Du kender sikkert den indre fysiske og psykiske uro der opstår, når du prøver at bryde med en dårlig spisevane.
Den uro handler ikke om, at du har et følelsesmæssigt problem du skal løse, men om at du har en afhængighed som du pt er ved at bryde. Og så handler det om at lære konkrete værktøjer til at ændre vanen på den lange bane.
Værktøjerne får du på "Successful Eating".
kh Ditte