Hvorfor du ikke skal være sulten for at tabe dig

Hvorfor du ikke skal være sulten for at tabe dig

Hvis du gerne vil tabe dig, så kan det godt være, at du tænker på din næste kur med en vis grad af ubehag. For de fleste har lært, at skal man tabe sig, så skal man være sulten for at komme i kalorieunderskud.

Men den præmis er forkert for langt de fleste.

Den går ud fra, at du pt spiser dig lige tilpas mæt til alle måltider, men alligevel har taget på.

👉 Det er meget sjældent sandheden.

Virkeligheden for de fleste er, at når de tager på, så er det fordi de ofte spiser sig mere end tilpas mætte.

Den gode nyhed i den forbindelse er, at du ikke behøver at underspise og føle sult for at tabe dig. I stedet kan du lære at stoppe, når du er tilpas mæt.

Jeg vil kalde det en win - win.

For når du spiser dig tilpas mæt, så vil du opleve, at dine måltider giver dig energi på en hel anden måde, end når du belaster din krop med mere mad end den har brug for + at du vil spise mindre alt i alt og tabe dig uden at føle sult.

Men hvis det var super nemt at stoppe, når man er tilpas mæt - så ville alle jo gøre det 🤪

kh Ditte


Er dine cravings i virkeligheden abstinenser?
Kan du tage på af at spise for lidt?