Faste og overspisninger

faste-overspisning

Da jeg forleden lagde et opslag op om faste og overspisning på sociale medier fik jeg lidt forskellige tilbagemeldinger. 

  • Nogle kunne genkende at faste udløser overspisninger for dem. 
  • Andre fortalte at netop faste hjalp dem til at holde deres cravings i skak. 

Jeg vil ikke underkende nogles oplevelser. Ligesom slankekure virker for en procentdel,  vil faste helt sikkert også gøre det. Det jeg kan sige noget om er generelle tendenser og her er studier ret klare i spyttet. 

  • Faster du i dag, så vil du øge din risiko for at overspise om et halvt år (eller om flere år)

Jeg tror, at vi i studierne finder en del af forklaringen på, at der er så stor forskel på om man har gode, eller dårlige erfaringer med faste. For ligesom den allerførste slankekur du gik på højst sandsynligt ikke udløste overspisninger på dag 1. Så kan man også se, at faste ikke nødvendigvis udløser overspisninger, på den helt korte bane.

Det man derimod kan se er, at dem der faster over tid kan udvikle en større tendens til at handle impulsivt, og at den tendens øger deres risiko for at overspise. På den måde ligner faste de fleste andre slankekure og faste anses i dag for at være en anden slags restriktiv spisning, med de psykiske ulemper det medfølger. 

Det der kan være tricky her er, at så længe det går godt med fasten, så føles det mega godt og du føler en høj grad af kontrol over din spisning. Og stopper du med at faste igen, men udvikler overspisninger nogle måneder senere- ja så er det jo ikke så mærkeligt, hvis ikke du lægger to + to sammen.

Det sætter dig - og os alle sammen - i samme situation, som med slankekure. At man kan ende med at føle, at de eneste perioder spisningen virkeligt fungerer, det er når man faster, men for hver gang man faster, så øger man risikoen for at få endnu flere overspisninger på sigt.

Det er en vaskeægte ond cirkel.

Du kan lære at tabe dig UDEN at faste. Du kan også lære at stoppe med at overspise, hvis du allerede har fået forstyrret din spisning med kure, eller faste. 

Det kan du f.eks lære på min næste workshop-weekend i København den 16.-17 marts

Tilmeld her

kH Ditte

 

Overgangsalderen øger din risiko for overspisninger
Hvorfor tager jeg det hele på igen- og igen?