Mental load og "elastik-armen": Hvorfor du tømmer skabene kl. 20 (og hvorfor det ikke er din skyld)

Måske genkender du dette: Du er hende, der har overblikket. Hende, der husker, at ungerne skal have regntøj med, at en veninde går gennem en svær tid og trænger til et opkald, og at en kollega har brug for ekstra hjælp på jobbet. Du er Ankeret for dem alle.

Hele dagen lang tilsidesætter du dine egne behov. Du trækker i din indre "elastik" for at nå det hele, for at levere varen og for at holde sammen på logistikken. Men når klokken slår 20.00, og der endelig er ro, sker der noget. Elastikken, du har spændt til bristepunktet, smækker tilbage med enorm kraft. Pludselig står du med hånden nede i kiksedåsen og spiser det, du havde lovet dig selv at lade være med.

Bagefter rammer den tunge følelse: "Hvorfor har jeg simpelthen ingen rygrad?"

Men lyt lige engang: Din overspisning om aftenen har intet med rygrad at gøre. Den handler om Mental Load. Og når dét pres møder de forandringer, din krop gennemgår midt i livet, så står du i en biologisk storm, du umuligt kan vinde over med rå viljestyrke.

Hvad er Mental Load (og hvorfor gør det dig så træt)?

Mental load er alt det usynlige tænkearbejde, der får hverdagen til at glide. Det er hjernens "baggrundsstøj". Tænk på det som at have 100 faner åbne på din computer på samme tid. Selvom computeren ser rolig ud udenpå, kører blæseren på højtryk indeni.

Du bruger enorm kognitiv energi på at:

• Forudse: "Pas på, børnene mangler snart større flyverdragter."
• Finde løsninger: "Hvad skal vi spise torsdag, hvor vi har travlt?"
• Træffe beslutninger: Du tager hundredvis af små valg for andre hver dag.
• Holde øje: "Fik min partner egentlig ringet til banken, som vi aftalte?"

Hver eneste af de tanker trækker strøm fra dit mentale batteri. Når aftenen kommer, lider du af det, psykologer kalder beslutningstræthed. Hjernens fornuftcenter – din indre direktør – er simpelthen taget hjem. Den har ikke energi til at sige "nej tak" til chokolade, fordi den har brugt al sin kraft på at lede din hverdag.

Når presset møder dine hormoner (Den perfekte storm)

Det bliver endnu sværere, for kvinder befinder sig ikke i et uforanderligt vakuum. Din evne til at bruge viljestyrke er tæt forbundet med hormonet østrogen. Østrogen hjælper hjernen med at producere dopamin og serotonin – vores "overskuds-" og "belønningsstoffer".

Men kig engang på, hvad der sker med dit overskud gennem kvindens tre store faser:

Fælles for det hele er: Det er ikke din skyld. Det danske forskningsprojekt KISO har vist, at knap 40% af kvinder i overgangsalderen oplever direkte psykisk og fysisk udmattelse. Du er oppe imod en voldsom biologi.

Sådan slipper du fri: Byg et stillads, stop med at piske dig selv

Når din hjerne er så træt, er den dummeste løsning at lave endnu en stram slankekur. En kur kræver viljestyrke, og det er præcis den konto, der står i minus. Du har i stedet brug for et kognitivt stillads. Et stillads holder huset oppe, uden at huset skal bruge kræfter på det.

Sådan ser stilladset ud i praksis:

• Del det usynlige arbejde: Læg opgaver helt over til andre. Lad dem stå for det hele (fra at huske det, til at købe ind til det, til at udføre det). Du skal stoppe med at være "overvågeren". Det frigiver enormt meget plads i din hjerne.
• Støt din biologi: Søvn og lidt styrketræning er ikke "nice to have" – det er medicin for din trætte hjerne. Det genstarter dit fornuftcenter.
• Små mikro-skridt og masser af omsorg: Stop med "alt-eller-intet"-tænkningen. Hvis du falder i og spiser en småkage, og derefter skælder dig selv hårdt ud, aktiverer du hjernens skuffelsescenter. Det suger den allersidste energi ud af dig. Start med bittesmå skridt og øv dig i at tale pænt til dig selv for at bevare dit mentale batteri. (Det er præcis derfor, vi i Successful Eating – og i den ADHD-venlige version – arbejder målrettet med at omkode vaner via overskuelige mikro-skridt – så din hjerne aldrig overvældes).

I bund og grund: Giv elastikken lov til at slappe af i løbet af dagen, så den ikke behøver smække tilbage om aftenen.