Blog

Da Charlotte startede på "Få krammet på sin sukkertrang" havde hun faktisk lige tabt sig og var tilfreds med sin vægt for første gang i lang tid. 

Hun skrev sådan her: 

Det er blot 1 måned siden, at jeg vejede 4 kg mere. Og blot 4 måneder siden, at jeg vejede 10 kg mere. Og - ja - jeg har tidligere flere gange for en meget kort stund været nede på den vægt, som jeg har i dag

For Charlotte havde svært ved at spise, uden at miste kontrollen. Det betød i praksis, at hun havde tabt sig ved kun at spise…

Da jeg sidste år ændrede mine workshops til at være online, pga Corona, var det egentligt som en nødløsning. Men de 12 uger, hvor jeg kunne følge deltagerne stabilt og hvor de kunne lære hinanden at kende, har vist sig at være et virkeligt fint og hjælpsomt format. 

Her er hvad Charlotte skrev efter vi havde afsluttet workshopforløbet:

“Zoom- gruppen gav mig et lag mere og en helt anden måde at forstå det der er i spil på.
Det tror jeg, var fordi den måde det talte ord virker på er så stærk i en di…

Når det med vægt og spisning er svært og frustrerende, så er der to måder at reagere på: 

1. Du kan sige "Det er hvad det er", det var ikke det jeg ønskede, men nu må jeg forholde mig til det og gøre mit bedste 

2. Du kan også nægte at acceptere virkeligheden med tanker som; "Det er ikke rimeligt, at jeg skal tænke over, hvad jeg spiser, det skal mine slanke veninder ikke" 

Problemet opstår, når du kæmper imod virkeligheden 

Især hvis den realitet du kæmper imod er noget, som ikke kommer til at ændr…

Du har nok hørt det gode råd om aldrig at tage en vigtig beslutning midt i en krise.  

Det råd gælder sådan set også i livets små øjeblikke af irritation, bekymring, eller vrede.

Eller med andre ord, de øjeblikke hvor du ofte ender med at trøstespise. 

Når vi er følelsesmæssigt "oppe at køre", og hijacked af vores kamp-flugt-system. Så er vores hjerne kodet til at tænke sort- hvidt, eller i ven-fjende.  

Det er det der gør, at du midt i en skænderi med en du holder af, kan føle, at du hader dem, ell…

Efter min sidste mail om høflighedsspisning og angst (du kan læse her) fik jeg en fin mail fra Maria. Hun fortalte, at hun oplever, at hun sagtens kan sige fra overfor sine veninder uden, at det går ud over den gode stemning, men siger hun nej tak til mors mad, så koster det på humøret og relationen.

Jeg besluttede at lave et fællessvar, for jeg er sikker på, at mange sidder med Marias oplevelse. At nogle faktisk bliver fornærmede.

Her kan du også bruge de 3 spørgsmål fra sidste mail:

• Vil din gode …

Er du en høflighedsspiser? 

Utroligt mange kvinder er, og meget spisning bliver begrundet med, at vi ikke vil støde nogens følelser. 

På den baggrund får mange sagt ja tak til : 

• Kagen, de egentligt ikke havde lyst til at spise

• Julekonfekten, som værtinden så gerne vil have du smager

• Vin, fordi de andre tager et glas, og du ikke vil ødelægge den gode stemning

Hvis du ofte spiser af høflighed. 

Så hold øje. For ofte gemmer der sig angst under vores høflige valg. 

Under "jeg vil ikke støde nogen" ligger n…

Jule-spise-stress er nok ikke egentligt et ord. Men det burde det være.

For hvis du kæmper med vægt, spisning, eller begge dele. Så tror jeg, du kan genkende følelsen af, at jul ikke kun er hygge og lækker mad. 

• Jul er også pres over vægten, der går op

• Jul er stress, over en krop der skriger på mere og mere sukker

• Jul er pres, over alt det du får spist, som du føler du aldrig burde have rørt.

Men jule-spise-stress behøver ikke være en livstidsdom. 

Du kan lære strategier og ændre dine spisemønstre, så…

En del af en dejlig jul er maden - sådan har jeg det i hvert fald. Jeg elsker lækkerierne og hyggen omkring bordet. 

Men det jeg ser hos mig selv, og hos mine kursister, er at det er en balance. 

Bliver det til en uge i sukkerrus - ja så får du trigget din sukkerafhængighed - og så vil mere have mere. 

Så går det fra at være hygge og nydelse - til at handle om overmæthed og kagedåser der tømmes i smug. 

Tricket er, at spise det du elsker over julen, men undlade at spise konstant, eller i kæmpe mængd…

Den helt store forskel på kvinder der overspiser, og dem der ikke gør, er evnen til at følelsesregulere. 

Altså evnen til at kunne berolige dig selv, når du kommer ud af balance. 

Fakta er, at jo lettere du har ved at berolige dig selv.

Jo mindre er risikoen for at ende med at dulme med sukker og mad. 

Jeg lærer dig, hvordan du beroliger dit nervesystem på det nyligt opdatere "Successful Eating".

kh Ditte

En ting, der får mange kvinder til at spise for meget, er tanken om ikke at lade mad gå til spilde.

Tanken er god, og jeg tror vi er mange der prøver at mindske vores madspild.

Men at vejen til at mindske madspild skal ske gennem at spise sig overmæt er en fejlslutning 

Du spiser nemlig højst sandsynligt kke en frikadelle mindre i morgen, fordi du spiste en for meget i dag. 

Derfor vil du opleve, at det gavner din spisning, hvis du beslutter dig for at sætte ind mod madspild på andre områder. For li…