ADHD og madstøj hos kvinder

ADHD, ADD, Blogbillede

ADHD hos kvinder og hormoner: den usynlige faktor bag overspisning og madstøj

For kvinder med ADHD spiller hormoner en større rolle, end mange er klar over.

Det handler ikke kun om humørsvingninger.

Hormoner kan faktisk ændre nogle af de biologiske betingelser, din hjerne arbejder under.

For at forstå ADHD og overspisning er det derfor nødvendigt at se på samspillet mellem dine kønshormoner og hjernens dopaminsystem.

Østrogen – hjernens medspiller

Østrogen fungerer blandt andet som en naturlig dopaminforstærker i hjernen.

Det hjælper både med at producere dopamin og med at stabilisere niveauet. Dopamin spiller en central rolle for motivation, fokus og evnen til at regulere impulser – områder som i forvejen kan være udfordret ved ADHD.

I den første halvdel af cyklussen – fra menstruation frem mod ægløsning – stiger østrogenniveauet gradvist.

I den periode oplever mange kvinder med ADHD, at tingene føles lettere.

Tankerne er klarere.
Det er lettere at fokusere.
Planlægning og struktur fungerer bedre.

Nogle oplever også, at deres ADHD-medicin virker tydeligere i denne del af cyklussen.

Når østrogen falder

I ugen op til menstruation sker der et markant skift i hormonbalancen.

Østrogenniveauet falder, mens progesteron stiger.

For mange kvinder med ADHD betyder det, at dopaminsystemet pludselig arbejder under mindre gunstige betingelser.

Det kan vise sig som:

  • øget mental træthed

  • brain fog

  • kortere lunte

  • sværere ved at holde fokus

  • mindre impulskontrol

Mange beskriver også, at deres ADHD-medicin i den periode føles mindre effektiv.

Det kan opleves, som om hjernen pludselig arbejder i modvind.

Hvorfor mad og dopamin pludselig fylder mere

Når dopaminniveauet falder, vil hjernen helt naturligt begynde at lede efter måder at genskabe balancen på.

Her er mad – særligt kulhydrater og sukker – en meget effektiv genvej.

Kulhydrater kan både øge dopamin og stimulere serotonin, som også ofte falder i denne fase.

Derfor oplever mange kvinder, at trangen til mad bliver stærkere i dagene op til menstruation.

Når du pludselig tømmer skabene for chokolade eller brød i den periode, er det derfor sjældent et spørgsmål om karakter.

Det er hjernen, der forsøger at skabe den dopamin og serotonin, som hormonsystemet midlertidigt har reduceret.

Når hormonerne ændrer sig permanent

Dette samspil bliver endnu tydeligere i 40’erne og 50’erne.

I årene op til overgangsalderen – perimenopausen – begynder østrogenniveauet at svinge kraftigt og falder gradvist.

Den hormonelle buffer, som tidligere har hjulpet hjernen med at regulere dopamin, bliver mindre stabil.

Mange kvinder oplever derfor, at ADHD-symptomer pludselig bliver tydeligere i denne periode.

Fokus bliver sværere.
Stress føles mere overvældende.
Og spisningen kan blive mere kaotisk.

Det kan føles, som om man pludselig har mistet grebet om noget, man tidligere kunne håndtere.

Men i virkeligheden er det ikke viljestyrken, der er forsvundet.

Det er de biologiske betingelser, der har ændret sig.

Når spillereglerne ændrer sig, giver det derfor sjældent mening at forsøge at løse problemet med mere kontrol.

Det kræver i stedet nye, mere støttende strukturer, som hjælper hjernen i de perioder, hvor hormonerne ikke længere gør det.

Intuitive eating og ADHD: hvorfor “mærk efter” ikke altid virker

Et klassisk råd er at spise intuitivt og mærke efter i kroppen.

For mange kvinder kan det være en hjælpsom tilgang.

Men for en ADHD-hjerne kan det være langt sværere, end rådet får det til at lyde.

ADHD er nemlig ofte forbundet med udfordringer inden for interoception – hjernens evne til at registrere og afkode kroppens indre signaler.

Det betyder, at de små, tidlige signaler fra kroppen ikke altid bliver opfanget.

Når du er opslugt af en opgave – eller kører på stress for at nå det hele – filtrerer hjernen simpelthen de milde sultsignaler fra.

Du mærker derfor ikke sulten gradvist.

Du opdager den først, når kroppen allerede er i underskud.

Og i det øjeblik er det sjældent en stille lyst til et balanceret måltid.

Det er en mere akut, fysiologisk sult, hvor kroppen leder efter hurtig energi – typisk i form af sukker, fedt eller andre kalorietætte løsninger.

Kropsblindheden påvirker desværre også mæthedssignalerne.

ADHD-hjernen kan være langsommere til at registrere, hvornår kroppen faktisk har fået nok.

Hvis du først begynder at spise efter mange timers ufrivillig faste, vil kroppen derfor ofte spise hurtigt og effektivt.

Og det kan betyde, at du når at spise langt mere, end du egentlig havde brug for, før hjernen registrerer, at maven faktisk er fuld.

Betyder det så, at du slet ikke skal lytte til din krop?

Tværtimod.

At genoptræne kontakten til kroppens signaler er et vigtigt arbejde.

Men udfordringen er, at intuition sjældent kan stå alene i begyndelsen.

Hvis du udelukkende forsøger at spise “når du mærker det”, vil ADHD-hjernen ofte snyde dig.

Den kan let forveksle fysisk sult med noget helt andet:

Kedsomhed.
Stress.
Indre rastløshed.

I de situationer leder hjernen i virkeligheden ikke efter mad.

Den leder efter stimulering – og efter dopamin.

Derfor giver det ofte mere mening at arbejde med en kombination af kropsbevidsthed og en vis grad af ydre struktur.

En blid, forudsigelig rytme omkring måltider kan fungere som et sikkerhedsnet, der sikrer, at hjernen får det brændstof, den har brug for – også i de perioder, hvor du ikke mærker signalerne tydeligt.

Inden for den struktur kan du så langsomt begynde at genopdage kroppens mere subtile signaler.

Og måske stille dig selv et enkelt, nysgerrigt spørgsmål indimellem:

Er det min krop, der er sulten lige nu?

Eller er det min hjerne, der leder efter lidt hurtig stimulering?

Dopamin og mad: de to motorer bag ADHD og overspisning

Hvorfor du løber tør for brændstof

For at forstå ADHD og overspisning er vi nødt til at se på hjernens brændstof.

Hos mange neurotypiske mennesker fungerer dopamin som en forholdsvis stabil motor i baggrunden. Den leverer en jævn strøm af motivation og mental energi til hverdagens opgaver.

Men for en ADHD-hjerne er denne forsyning ofte mindre stabil.

Det betyder, at hjernen i højere grad må finde andre måder at skabe den nødvendige tænding på – altså den dopamin, der gør det muligt at komme i gang, holde fokus og gennemføre opgaver.

Derfor skifter mange kvinder med ADHD ubevidst mellem to meget forskellige tilstande.

Begge kan få dagen til at fungere.

Men begge har også en pris – og den bliver ofte betalt senere på dagen, når kroppen løber tør for brændstof.

Motor 1: Interesse – hyperfokus og glemmer at spise

Den første motor er interesse.

Når noget fanger din opmærksomhed – et spændende projekt, en kompleks opgave eller en situation, der kræver din fulde indsats – kan dopaminen pludselig begynde at flyde mere frit.

Du ryger ind i hyperfokus.

I denne tilstand kan du arbejde koncentreret i timevis.

Men samtidig sker der noget andet.

Hjernen filtrerer mange af kroppens signaler fra.

Du mærker ikke rigtigt sulten.
Du glemmer pauser.
Timerne forsvinder.

Det er derfor mange kvinder med ADHD oplever præcis det samme mønster igen og igen: hyperfokus og glemmer at spise.

Det føles måske effektivt i øjeblikket.

Men fysiologien arbejder stadig i baggrunden.

Når hyperfokuset slipper, opdager kroppen pludselig det underskud, der har bygget sig op.

Sulten kommer derfor ikke som en stille appetit.

Den kommer som en akut, fysiologisk sult.

Blodsukkeret er lavt, og hjernen leder efter hurtig energi – typisk i form af sukker, fedt eller andre kalorietætte fødevarer.

Overspisningen, der kan følge, er derfor ofte ikke et spørgsmål om manglende selvkontrol.

Det er kroppens måde at forsøge at genoprette energibalancen på.

Motor 2: Stress – når stress-spisning bliver din regulering

Den anden motor er stress.

Når opgaver ikke i sig selv skaber nok interesse til at starte hjernen, kan stress i stedet blive den drivkraft, der får systemet i gang.

Mange kvinder med ADHD – særligt dem med sen ADHD-diagnose – har lært at bruge denne strategi uden helt at være klar over det.

For ikke at tabe bolde skruer de op for det indre pres.

Perfektionisme.
Selvskabte deadlines.
Frygten for at fejle.

Alt sammen kan skabe den nødvendige adrenalin og kortisol, der midlertidigt holder systemet kørende.

Det fungerer.

Men det er dyr energi.

Når dagen er slut, og spændingen slipper, falder stresshormonerne igen.

Og i det øjeblik sker der ofte et markant skift.

Du går ikke bare fra aktiv til afslappet.

Du går fra fuld belastning til udmattelse.

I det tomrum forsøger nervesystemet at regulere sig selv.

Og her bliver mad ofte den hurtigste løsning.

Særligt hurtige kulhydrater kan give hjernen et kortvarigt dopaminløft og skabe en midlertidig følelse af ro.

Det er en af grundene til, at stress-spisning og ADHD så ofte hænger sammen.

Det handler ikke om rygrad – men om nervesystem regulering

Når du står i køkkenet om aftenen og småspiser – eller pludselig spiser langt mere, end du egentlig havde tænkt – er det derfor sjældent et spørgsmål om karakterstyrke.

Det er ofte resultatet af en dag, hvor hjernen enten har:

  • ignoreret kroppens signaler i hyperfokus

  • eller kørt på stress som primær energikilde

Begge dele efterlader kroppen i underskud.

Og i det underskud forsøger hjernen ganske enkelt at regulere sig selv.

Derfor handler spisningen i de situationer sjældent om nydelse.

Den handler om at komme igennem crashet.

Hvis du har ledt efter svar på ting som dopamin og mad, ADHD og overspisning eller stop madstøj uden medicin, er det ofte her, forklaringen begynder at give mening.

Gratis dopamin-menu: et ADHD-venligt alternativ til mad som regulering

Vil du have hjælp til at regulere hjernen uden mad?

Jeg har lavet en gratis dopamin-menu med små, konkrete måder at give hjernen den stimulering, den ofte leder efter i mad.

Den kan hjælpe dig med at opdage, hvornår din hjerne egentlig leder efter dopamin – og hvad du kan gøre i stedet.

Hent din gratis dopamin-menu her

ADHD-venlig regulering i stedet for kontrol: vejen til mere stabil spisning

Når kvinder starter i Successful Eating, tror mange, at løsningen er mere kontrol.

Flere regler.
Strammere planer.
Mere disciplin.

Men i praksis arbejder vi med noget andet.

Vi arbejder med træning.

Ikke i betydningen perfekt kontrol, men i betydningen at øve nye mønstre igen og igen – i et tempo, der er muligt at holde fast i.

Hvis du overspiser, træner du gradvist at lade være.

Ikke ved at presse dig selv ind i et rigidt system, men ved at arbejde fleksibelt, så spisningen kan tilpasses din dagsform, din energi og dit nervesystem.

For mange kvinder med ADHD er det netop rigiditet, der får systemer til at bryde sammen.

Når kravene bliver for høje, eller strukturen bliver for stram, bliver den uoverskuelig – og så falder det hele fra hinanden.

Derfor arbejder vi i stedet med stabilitet over tid.

Stabil spisning betyder ikke, at du spiser det samme hver dag.

Det betyder heller ikke, at du aldrig overspiser.

Det betyder, at du langsomt opbygger en måde at spise på, som kan holde – også på de dage, hvor energien er lav, eller livet bliver rodet.

Den mest stabile spisning er nemlig ikke den mest perfekte.

Det er den, du kan blive ved med at vende tilbage til.

Vægttab med ADHD: måske starter det ikke med kontrol, men med regulering

Hvis du kan genkende dig selv i noget af det her, er der en god chance for, at problemet aldrig har været din rygrad.

Det kan være, at du simpelthen har forsøgt at løse et reguleringsproblem med værktøjer, der kræver en hjerne, der fungerer anderledes.

I Successful Eating arbejder vi derfor ikke med perfekte planer eller lineære kostsystemer.

Vi arbejder med at træne nye mønstre.

At træne stabil spisning betyder ikke, at du skal spise det samme hver dag.

Det betyder heller ikke, at du aldrig overspiser.

Det betyder, at du gradvist opbygger en måde at spise på, som kan holde i et liv, hvor energien svinger, dagene ser forskellige ud, og hvor din hjerne nogle gange arbejder i bølger.

Det er også derfor, vægttab med ADHD sjældent bliver stabilt gennem mere kontrol alene.

Det bliver mere stabilt, når spisningen begynder at passe til hjernen.

Den mest stabile spisning er nemlig ikke den mest perfekte.

Det er den, du kan blive ved med at vende tilbage til.

Hvis du vil læse mere om, hvordan vi arbejder med ADHD-venlig regulering og vægttab med ADHD i Successful Eating, kan du finde information her.

P.S.

Din ADHD-hjerne er ikke i stykker.

Den har bare brug for en struktur, der passer til den måde, den faktisk fungerer på.

ADHD hos kvinder og overspisning: Når regulering er den skjulte nøgle