Er du et madøre - eller kan du bare ikke styre dig?
Jeg er faktisk ret ligeglad med, hvad dem jeg spiser med spiser. Men indimellem kan jeg ikke lade være med at lægge mærke til, hvad de siger, om det de spiser. Erhvervsskade - I know…
For nyligt spiste jeg med en, som altid omtaler sig selv som et madøre
-eller i måske virkeligheden altid undskylder sig selv med at være et madøre. Måske gør du det samme! Grunden til, at jeg synes, du skal være opmærksom på, hvordan du snakker om dig selv og din spisning er, at ved at omtale dig selv som et "madøre ", eller ved at grine og sige “jeg kan aldrig stoppe, når der kommer kage på bordet”, eller hvad man ellers kunne finde på at sige om sig selv. Så fanger bordet på en måde lidt. Dem jeg oplever italesætte deres spisning med mest ude af kontrol-ord, er også ofte dem der, i hvert fald i den situation, tillader sig selv en overspisning. Og det er jo sådan set fair nok, men man skal bare være opmærksom på, at det er det man er igang med. Så hvis du også er en af dem, der er tilbøjelig til at italesætte din spisning, mens du spiser sammen med andre så prøv lige at mærke efter:
Er det i virkeligheden, fordi du sidder og har lidt dårlig samvittighed over, at du overhoved er gået i gang med at spise?
Er det fordi, du i virkeligheden er ved at sidde og give dig selv lov til at overspise?
Hvad er det egentlig der sker?
Din spisning bliver påvirket, af den måde du taler om dig selv på.
Fordi du hele tiden er inde og italesætte dine antagelser om dig selv. Så det vil sige, at hvis du hele tiden siger om dig selv: “ Jeg er et madøre”, så skal du være opmærksom på, hvad der ligger i det for dig at være et “madøre”:
Ligger der i det, at du er en gourmetelsker, der spiser en lille smule af det hele, og så ellers ikke gider at røre det der ikke er lækkert?
Eller ligger der det i det, at et madøre næsten spiser hvad som helst og i store mængder og aldrig efterlader en tallerken tom.
Hvis det nu er det sidste, så synes jeg, at du skal være opmærksom på, at du ved at tale om dig selv som et madøre giver både dig selv en forventning om, at du vil leve op til lige netop det. Men det giver også dine omgivelser en forventning om, at du vil leve op til det. Derfor er der faktisk nogle der oplever, at når de begynder at ændre deres spisning, og faktisk begynder at stoppe når de er mætte. Så kommer der et pres til at spise fra omgivelserne, fordi de har italesat sig selv som et madøre hidtil. For omgivelserne begynder at forvente en overspisning med “Vi vidste du kom i dag, så vi har købt ekstra ind, ha ha” Man kan altså på en måde blive fanget i en rolle, man har fået iscenesat sig selv i. Hvis du bliver opmærksom på, at du går og italesætter din spisning på en uhensigtmæssig måde, så synes jeg du skal starte med at være nysgerrig på dig selv:
Simpelthen blive opmærksom på hvornår det sker
Måske også hæfte dig ved om det er i situationer, hvor du varmer op til en overspisning
Er det situationer, hvor du allerede er i gang med en overspisning,
Eller om det er i situationer, hvor du måske som udgangspunkt ikke havde lyst til at overspise, men hvor du er sammen med nogle, hvor I plejer at kalde jer selv for madøre og derfor plejer at overspise
Bare det at opdage de mønstre vil give dig en hjælp til at gøre noget andet.
Læg mærke til:
Hvad sagde du om din spisning?
Hvad sagde du til andre om din spisning, i denne her situation?
Hvad sagde du til dig selv?
Når du kender dine tankemønstre, så er det så er det RIGTIG meget nemmere at gøre noget ved dem. Vil du arbejde med dine tanker og vaner?
Så prøv mit online kursus “Successful Eating”.
Kh Ditte
