Det, der føles som svaghed, er ofte noget, du ikke har lært endnu
Mange kvinder tror,
at de overspiser,
fordi de er svage.
Fordi de burde kunne tage sig sammen.
Fordi de burde kunne det intuitivt.
Fordi andre – tilsyneladende – godt kan lade være.
Og det giver faktisk mening,
at det føles sådan.
For når noget gentager sig igen og igen,
og man lover sig selv,
at “denne gang bliver det anderledes”
– og det så ikke bliver det –
så begynder man langsomt at tænke,
at problemet må være én selv.
Men det, der er vigtigt at forstå, er dette:
Det, der føles som svaghed,
er meget ofte bare noget,
du aldrig har lært.
Ikke fordi du burde kunne det intuitivt.
Ikke fordi du har gjort noget forkert.
Men fordi ingen har vist dig,
hvordan man er i svære følelser
uden at skulle fjerne dem.
Når noget er ubehageligt –
stress, uro, ensomhed, træthed –
så vil hjernen helt automatisk
forsøge at skabe lettelse.
Det er faktisk dens opgave.
Og mad har været en måde at gøre det på.
Ikke fordi mad var den perfekte løsning.
Men fordi den virkede hurtigt.
Den gav ro.
Den gav pause.
Den gav lindring.
Og når noget har virket mange gange,
så lærer hjernen det.
Lidt ligesom når man lærer en genvej.
I starten tænker man sig om.
Senere går man bare den vej,
uden rigtigt at overveje andre muligheder.
Hvis mad i lang tid
har været din hurtigste vej til ro,
så er det ikke mærkeligt,
at kroppen reagerer,
når den pludselig ikke er der.
Forestil dig,
at du altid har haft et gelænder at holde fast i,
når du gik ned ad en trappe.
Hvis gelænderet pludselig forsvinder,
så føles trappen stejlere.
Ikke fordi trappen har ændret sig –
men fordi støtten er væk.
Det samme sker her.
Ubehaget føles større.
Følelserne føles voldsommere.
Og så kommer tanken:
“Der er noget galt med mig.”
Men der er ikke noget galt.
Dit nervesystem gør bare
det, det har lært gennem mange år.
Det reagerer,
når en velkendt måde
at skabe ro på
forsvinder.
Det er ikke et tegn på svaghed.
Det er et tegn på,
at noget nyt endnu føles uvant.
Og det er også her,
mange begynder at tro,
at løsningen må være
mere viljestyrke.
Mere disciplin.
Mere kontrol.
Men det er ikke dér,
forandringen sker.
Det svarer lidt til at tro,
at man kan lære at svømme
ved at spænde mere op i kroppen.
Jo mere man spænder,
jo sværere bliver det faktisk.
Det, der mangler,
er ikke vilje.
Det er kapacitet.
Kapacitet betyder:
Hvor meget kan du være i,
uden straks at skulle ændre det?
Lidt som en muskel,
der endnu ikke er særlig stærk.
Ikke fordi den er forkert.
Men fordi den ikke er blevet trænet.
Evnen til at kunne følelesesregulere indefra. -
uden at dulme dem med det samme
er ikke noget, man bare har.
Den er ikke medfødt.
Den læres.
Og den læres langsomt.
Gennem erfaring.
Gennem gentagelser,
hvor hjernen opdager:
“Jeg var urolig –
og det gik over igen.”
Og det er præcis derfor,
at forandring tager tid.
Men fordi hjernen lærer
på samme måde,
som den altid har lært.
Gennem gentagne oplevelser.
Så det, der føles som svaghed,
er ofte bare et sted,
hvor der mangler erfaring.
Og erfaring kan opbygges.
Langsomt.
Venligt.
Uden hårdhed.
Uden skam.
Nytårstilbud – hvis du ønsker støtte ind i det nye år
Hvis du kan mærke,
at tanken om at arbejde med din spisning indefra tiltaler dig
så har jeg i forbindelse med årsskiftet åbnet for et nytårstilbud på onlineprogrammet Successful Eating.
Tilbuddet gælder frem til 11. januar og indeholder:
– 1.000 kr. i rabat
– 2 individuelle online-samtaler á 30 minutter med mig
(en bonus, der normalt ikke er en del af forløbet og kan bruges frit i hele 2026)
– 6 måneders adgang til forum, live-webinarer og podcast
(normalt 2 måneder)
Der er 10 pladser med denne rabat og disse bonusser (i skrivende stund 8 tilbage)
Når pladserne er taget, lukker tilbuddet.
Pris lige nu:
5.995 kr. → 4.995 kr.
Der er mulighed for betaling i 4, 6, 8 eller 10 rater.
Hvis du kan mærke,
at det her kunne være en støtte for dig,
er du hjerteligt velkommen.
