Hvorfor kvinder med ADHD overspiser (selvom de har styr på alt andet)
Hvis jeg fik lov at kigge i din Outlook-kalender, ville jeg sikkert se farvekodet effektivitet. Hvis jeg så dig til et møde, ville jeg se en kvinde, der tager noter, overholder deadlines og ser de vinkler og muligheder, som alle andre overser.
Dine kolleger siger sikkert ofte: ”Jeg ville ønske, jeg var lige så organiseret som dig.”
Men de ved ikke, at din struktur ikke er et personlighedstræk. Det er en protese.
De ser ikke de fem alarmer, du sætter for overhovedet at komme ud af døren. De ser ikke den panik, der rammer, når et møde bliver flyttet i sidste øjeblik og ødelægger dit indre manuskript for dagen. De ser ikke, at din stive struktur i virkeligheden er et komplekst forsvarssystem, bygget til at holde kaosset indeni på afstand.
Prisen for at være en "dygtig pige"
Dr. Lotta Borg Skoglund beskriver det som ”Duktig Flicka”-syndromet. Mange af os lærte tidligt, at vores naturlige ADD-tilstand – impulsiv, distræet og måske ”lidt for meget” – var socialt uacceptabel. Så vi lærte at over-kompensere. Vi lærte at maskere vores symptomer ved at være dobbelt så forberedte som alle andre i rummet.
Men fordi du arbejder dobbelt så hårdt for at opretholde en baseline af ”normalitet”, er din fejlmargen lig nul. Du jonglerer med glaskugler (arbejde, ry) og gummibolde (hvile, mad, hobbyer).
Og når du uundgåeligt taber en bold, fordi du er menneske og din hjerne er træt, rammer skammen øjeblikkeligt: ”Se selv. Jeg er en bedrager. Jeg kan ikke finde ud af det her.”
Det er her, maden kommer ind i billedet.
Du har succesfuldt maskeret dig selv hele dagen. Du har smilet, planlagt og eksekveret. Du har brugt dit stress-system til at overdøve din hjernes mangel på dopamin.
Men når du kommer hjem, kollapser strukturen. Du kan ikke tage én beslutning mere. Dine eksekutive funktioner har fået fri.
Overspisningen, snackeriet under madlavningen og den manglende stopknap efter aftensmaden er ikke mangel på viljestyrke. Det er regningen, der skal betales for den enorme energi, du har brugt på at holde sammen på dig selv fra 8 til 16.
Du har ikke brug for mere disciplin.
Du er allerede den mest disciplinerede person, jeg kender (bare se på dine regneark). Du har brug for at skifte fra at ”maskere” din ADD til at ”støtte” den. Din trang til mad er i virkeligheden din hjerne, der skriger på den regulering, du har nægtet den hele dagen.
Jeg har arbejdet med overspisningsstop og vægttab siden 2007. Men selv efter min uddannelse som psykolog fra Københavns Universitet i 2024, er det min egen hverdag med ADD, der har lært mig mest om, hvordan man faktisk skaber ro.
Jeg har lavet et værktøj til dig, der er træt af at kæmpe mod din egen biologi: Dopamin-menuen.
Det er en guide til, hvordan du fodrer din hjerne med den stimulering, den har brug for, så den ikke behøver at søge det i bunden af en pose chips.
Du gør det godt. Men du arbejder for hårdt for det. Lad os sænke prisen for at være dig.
