Blog

En del af mine kursister fortæller, at overspisningerne eller de ekstra 20 kilo blev et problem i forbindelse med en livskrise. Det kan være en skilsmisse, sygdom i familien eller en depression. 

De er ude på den anden side og er glade for deres liv, men overvægten og overspisningerne hænger ved. 

Det er der en grund til. 

Livskriser har det med at smide alle vores vante vaner op i luften - og så lander de ofte lidt anderledes end før. Det kan falde ud til din fordel, hvis du et halvt år efter "er …

Tina har næsten overspist hele sit voksne liv. Hun var tynd, tangerende undervægtig som barn. Men når hun kigger tilbage kan hun se, at hendes syn på mad og spisning ændrede sig gradvist. Måske fordi hendes ældre storesøster kæmpede med overvægt gennem teenageårene. Tina var kun 8- 9 år, men hun kan huske at søsterens kamp mod vægten allerede dengang påvirkede den måde hun begyndte at se maden og sin egen spisning på. Hun kom til at frygte usund mad - og de kontroltab hun så hos storesøsteren.

De…

Når man overspiser, så kan det føles som en næsten uløselig gåde at regne ud, hvad der vedligeholder den adfærd der føles så skidt og spænder ben for så meget.

Og der er mange grunde og mange vedligeholdende faktorer!

Men en af dem jeg ser igen og igen er tankerne om, at overspisningerne er ukontrolable. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at netop tanker om, at du intet kan stille op, når overspisningerne kommer over dig er det der vedligeholder dine overspisninger. 

• Jeg har ingen kontrol ove…

Ved du, at du trænger til at passe lidt bedre på dig selv?

Men finder du alligevel aldrig tiden til det? 

For mange er det sådan, at selvom de lægger planer for hvad og hvornår de skal gøre noget godt for sig selv, så finder de enten grunde til at der alligevel ikke er tid, eller også så følger de planen, men den dårlige samvittighed forhindrer dem i at nyde tiden.

Hvis du undrer dig over at egenomsorg er så svær dig dig - så skal du vide, at det sjældent er nok bare at opdage, at du ikke prioriter…

Jeg spiste brunch for et par uger siden og kom til at tænke på, hvor meget anderledes jeg spiser  brunch i dag, end for 15 år siden.

Dengang tænkte jeg, at det jo var to måltider, så jeg planlagde med at overspise og så først spise igen til aftensmaden.

I dag spiser jeg brunch helt anderledes. Jeg spiser mig mæt, men ikke overmæt. For jeg kan ikke længere lide følelsen af at være overmæt.

Jeg siger heller ikke længere til mig selv at "jeg spiser for 2 måltider og så spiser jeg først til aftensmaden…

Jeg snakkede netop med en veninde, som er igang med at tabe sig. Hun var lidt skuffet, for hun havde fulgt sine nye gode vaner og tabt sig stabilt over nogle uger -  men nu havde hun lige haft en uge, hvor hun havde gjort alt rigtigt, uden at tabe sig.

Det her er en af de helt store motivationsdræbere. 

Når du føler, at du har gjort alt det rigtige, og så sker der ikke en disse.

Det er også et rigtigt godt eksempel på, hvorfor vægten ikke bør være det du måler din succes på.

Ikke ment på den måde, a…

Indimellem er det som om der bare opstår et “ugens tema” i mine emailudvekslinger med mine onlinekursister. Denne uges tema har det været “trods”.

Mange af os føler en trods, når vi oplever, at andre prøver at kontrollere, hvad vi spiser. Det kan være kollegaen der venligt spørger om vi er klar over, at det er meget mere slankende at tage salaten, end dagens ret. 

“Det skal du ikke bestemme!!”

Men det har ikke været den udefra-kommende trods vi har talt om denne uge. Det har været den indefra-komme…

Jeg er lige begyndt at løbe igen efter en længere pause og er skudt ret meget tilbage til start. 

Så da jeg skulle igang med at løbe igen følte jeg mig ret utålmodig. Jeg ville bare gerne tilbage til at kunne løbe 5 km og synes det er rart. 

Så jeg lavede en plan (ikke en god plan skulle det vise sig, men en plan) 

For jeg var som sagt utålmodig. Jeg ville have hurtige resultater og derfor valgte jeg at overse hvilken slags løber jeg faktisk er. 

Jeg er nemlig sådan en løber der bare godt kan lide a…

Da Kirsten var en lille pige engang i 1950’erne boede hun med sin mor og far i København. Hendes storebror var der også, men han fyldte ikke så meget for hende. Hun var mors pige! 

Kirsten var en stille pige. Hun var glad for at læse og nød når hun og mor bagte sammen. Hun var til gengæld ikke ret glad for at gå i skole.  Hun blev drillet med de ekstra kilo, og børn var jo hårde dengang. Så at komme hjem til mors skørter (og kager) var en daglig lettelse! 

Mor vidste godt, at det var hårdt for Kir…

“Du har helt ret i, at et perspektivskifte er vejen frem for mig. Det er kun tredjedagen jeg er i gang med, men jeg oplever allerede nu fordelene ved IKKE at tænke på vægten, men tænke på at gøre noget ved overspisningen i stedet for. Det har faktisk lettet en byrde fra mine skuldre, at jeg ikke skal tænke, at det er mig som person, der er noget galt med, fordi jeg er tyk - men at jeg alene er tyk pga. mit uhensigtsmæssige forhold til mad. På den måde fjerner det fokus fra tankerne om, at jeg er…